Batterimærke

Juniorerne har de sidste par møder taget batterimærket. De har lært om batterier og strøm, og ikke mindst om genbrug af batterier. De har lavet morseapparater, quizmaskiner og andre elektriske forsøg. De har alle fået et velfortjent mærke som de kan sy på deres uniform.

Fastelavn i Bagsværd Kirke

Søndag den 15. februar deltog 2. Bagsværd i fastelavnsgudstjenesten i Bagsværd Kirke. Årets tema var Noahs ark. Juniorerne havde forinden lavet nogle flotte dyrefigurer som blev delt ud til børnene som var til gudstjenesten. Spejderne havde bygget et stort stativ af rafter til fastelavnstønderne, så det kunne slås katten af tønden efter gudstjenesten. Der blev kronet kattekonger og kattedronninger og givet præmie for bedste udklædninger.
Dagen sluttede med lækre boller og varm kakao.

Koder og minefelter

Juniorerne løser morsekoder med hunde og katte, og sniger sig igennem de farlige “minefelter”.

Bål og lys ved shelteren

I vintermørket kan det være svært at se snobrødet. Men så er det godt, at vi kan hænge nogle lyskæder op!

Pangekageløb med KlanTukan

KlanTukan var ved første møde i 2015 på pandekageløb. Der blev løst forskellige opgaver, som hver gav en ingrediens til pandekager i præmie. Til sidst blev der lavet en masse lækre pandekager, som smagte rigtig godt! Uhmm!

Nytårahygge med juniorerne

Efter vel overstået jul og nytår, kan det godt være hårdt at starte igen med både spejder og skole. Så er det rart, at første møde for juniorerne, var hygge med brætspil og lidt lækkerier. 

 

Fastelavn er mit navn

Så er det snart ved at være fastelavn. I den anledning vil Bagsværdspejderne og Bagsværd Kirke, gerne invitere til fastelavn i kirken, den 15. februar kl. 13:30

Fastelavn 2015

Kan man lave pizza på et Trangia?

Ja! Man kan sagtens lave en lækker pizza med kød og friske grøntsager på et Trangia (eller stomkøkken som det også kaldes). Juniorerne lavede på mødet pizza efter alle kunstens regler – selvom de kun havde en pande, en spritbrænder og noget sølvpapir til at tilberede det med. Vi fik alle smagt de forskellige lækre pizzaer, og var meget tilfredse med resultatet. Velbekomme! 

P.S. Hvis du stadig er i tvivl om, hvad et Tramgia er. Så kom ned og vær med til spejder hos juniorerne om torsdagen.

      

“20 på 40”-juniortur

Juniorerne var i slutningen af oktober på weekendtur ved Furesøen. Det særlige ved turen var, at vi ikke vidste hvornår vi skulle hvad. Vi havde 20 aktiviteter, som vi skulle nå på 40 timer. Hver aktivitet blev trukket op af en pose, og det var hver gang spændende at se, om vi skulle spise, sove, lege eller noget helt andet. Vi havde en rigtig dejlig weekend, men søndag formiddag da vi sluttede, var der både nogle meget trætte spejdere og ledere. Tak for en god tur!