Mød os til Skt. Hans ved Bagsværd Kirke

Skt. Hansaften kan du møde Bagsværdspejderne ved Bagsværd Kirke, hvor der vil være aktiviteter for de mindste.

Der er dømt midsommerhygge, når Bagsværd Kirker byder til Skt. Hans i samarbejde med FDF og Bagsværdspejderne. Aftenens program byder blandt andet på fællessang og aktiviteter for børnene.

I kan medbringe en madkurv og der vil også være mulighed for at få en pølse og et snobrød.

Arrangementet foregår ved Bagsværd Kirke fra klokken 17.00 til klokken 19.00

.Sankt Hans aften Bagsværd kirker

Bagsværdspejderne på kanotur

Grundlovsdag var 40 glade spejdere, forældre og ledere på kanotur i et fantastisk vejr. Turen gik fra Nybro ad Mølleåen til Furesø og Frederiksdal Fribad. Her blev der spist frokost, og det blev da også til en dukkert eller to i det dejlige badevand. Tusind tak til Familiespejderstaben for det gode initiativ, samt til alle som deltog og hjalp med at gøre dagen rigtig god.

Hygge med påskeæg og karse

Sidst familiespejderne var samlet, hvad vi påsketema. Vi fremstillede påskeæg af birkestammer og såede karse. Og selvfølgelig var vi på påskeægge-jagt.

 

Vi ses næste gang til familiespejder søndag den 3. april, hvor vi har aktiviteter med uld.

 

Familiespejderenheden er permanent oprettet

Efter en længere forsøgsperiode har Bagsværdspejderne besluttet, at familiespejderne frem over vil være en fast del af gruppen. Læs mere i nedenstående link, hvor der også er program for familiespejderne i år 2016.

Kære familiespejdere Kære familiespejdere-page-001

 

 

 

 

 

 

 

Link til indmeldelsesblanket

Familiespejderne trodsede kulden

Familiespejderne mødtes en frostklar formiddag i januar. Her hyggede de sig ude i sneen ved bålet. De lavede lygter ud af dåser, ved at slå hul i dåserne med et søm. På bålet bliv der smeltet stearin til stearinlys og bagefter afsuttede de med varme pandekager.

Godt nytår!

Bagsværdspejderne ønsker alle spejdere og deres familie et godt nytår.

Vi glæder os til at se bæverne, ulvene og juniorne den 7. januar, hvor vi starter op efter juleferie.

Familiespejderne mødes igen den 17. januar.

Familiespejderne fik græskarsuppe og skar græskalygter

I søndags var familiespejderne samlet til halloween-søndag.

Mange familier var mødt op til en hyggelig dag i uhyggens tegn. Både børn og voksne var med til at fremstille halloween-lygter, der kan sprede (u)hygge derhjemme.

Det blev både til fine mumie-lygter og de traditionelle græskarlygter.

Ud over at skære græskarlygter, blev græskarkødet anvendt til at tilberede en lækker græskarsuppe.

Se billeder fra dagen:

Opskrift på græskarsuppe til tre personer:

Det skal du bruge:

1 hokaido-græskar + evt. det du har udhulet fra et almindeligt græskar, når du har lavet en lygte
1 løg
evt. 2 fed hvidløg
1-2 boullionterninger
1 pakke philadelphia flødeost
salt
cauennepeber
200-300 gram bacon i tern
Creme freiche til at komme på toppen

Fremgangsmåde:

Rist bacon og gem det til senere.

I baconfedtet rister du det hakkede løg.

Bagefter skal græskarkødet i en gryde sammen med vand, så det dækker græskarkødet. Tilsæt boullion, cayennepeber og evt. hvidløg.

Kog det hele til kødet er mørt.

Blend det hele til en ens masse og tilsæt osten.

Smag til med salt og cayennepeber.

Suppen er klar til servering med Bacon og creme fraiche.

 

VELBEKOMME!

Oplev naturen i børnehøjde

Børnefamilier kan opleve naturen i deres eget lokalområde og komme helt tæt på både dyr og insekter i naturen, når Bagsværdspejderne inviterer til Naturens dag.

Naturens Dag BagsværdBørn kan tage mor og far i hånden og deltage i Naturens Dag til en aktiv dag i det fri, hvor de kan komme helt tæt på dyrelivet i nærområdet og prøve at smage mad, der er tilberedt over bål.

Hvem finder mon den længste regnorm? Og hvor mange insekter kender du til? Til Naturens dag kan børn udforske og fordybe sig i den lokale natur.

Arrangementet er henvendt børnefamilier og foregår søndag den 13 september klokken 10.00 til klokken 13.00 hos Bagsværdspejderne, Poppelkrogen 41, 2880 Bagsværd.

Naturen hvor du bor
Arrangementet er en del af ”Naturens Dag”, hvor Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening og en lang række lokalforeninger, kommuner, naturvejledere, kulturelle institutioner åbner naturen i hele landet for besøgende.

Temaet for Naturens Dag er i år ”Naturen hvor du bor”. Vi vil gerne være med til at sætte fokus på mulighederne i den nære natur omkring os og dele vores friluftsinteresse med andre.

Der er vildt mange muligheder i naturen, hvad enten det er i skoven, ved havet eller i baghaven, og arrangørerne håber, at flere danskere får øjnene op for det på Naturens Dag søndag den 13. september 2015.

Naturen i Børnehøjde 2015

Så er den nye sæson igang.

Tak for en hyggelig aften i går med grill og oprykning af nye ledere 🙂

Vi glæder os til endnu en super sæson med jer!

Fællesspisning hos familiespejder

Så er det allerede tid til fællesspisning, det er rykket til ONSDAG den 14 januar. Kom fra kl 17. Vi spiser kl 17.30, vi skal have vintersuppe. Bagefter laver vi fugle mad i grankogler. Vi slutter ca. Kl 19.

Tilmeldning til Sascha på Tlf: 21 69 60 92, senest mandag den 12.