Kanotur for hele familien – lørdag den 17. juni

  1. Kære alle

Sommeren er snart over os, og det er igen tid til den årlige kanotur for hele 2. Bagsværd.

Derfor inviterer vi alle spejdere, forældre, søskende og andre til en hyggelig kanotur fra Mølleåen til Frederiksdalbadet, hvor vi spiser picnic sammen, og leger og bader.

Vi mødes lørdag den 17. juni 2017 kl. 10, ved Tyrolerhuset, Nybrovej 315, 2800 Kongens Lyngby.

Vi håber på lækkert badevejr, så husk badetøj og håndklæde. I skal også have frokost og drikkevarer med på turen.

Spejdergruppen sørger selvfølgelig for kanoer og redningsveste, og har ledere med som er uddannet i kano- og sejladssikkerhed. Spejdergruppen søger også for kaffe, te og lidt kage.

Vi sætter ikke noget slut-tidspunkt, men vi regner med at sejle hjem omkring 15-tiden.

Tilmelding sker til Sascha Ravn på 21 69 60 92 eller sascha.ravn@gmail.com.

Husk at skrive hvor mange børn og voksne der deltager.

Vi glæder os til at se jer til en rigtig hyggelig dag!

Du kan downloade invitationen her