Sommerferieaktiviteter med overnatning

Onsdag bød på mange spændende aktiviteter. Børnene skal overnatte ved spejderhytten til torsdag, og brugte derfor formiddagen på at lave en flot lejrplads med telte, bål og meget mere. Om eftermiddagen skulle de løse opgaver på et “planet-løb” for at vinde ingredienser til aftensmaden. Den blev selvfølgelig lavet over bål, og smagte i øvrigt rigtig lækkert. Aftenen sluttede med film i salen, inden de trætte børn kravlede i soveposerne til en velfortjent nattesøvn.

IMG_6858