Loppemarked

I dag havde Bagsværdspejderne loppemarked på genbrugs-loppemarkedspladsen ved Egegården. Til trods for lidt skiftende vejr var stemningen god, og salget gik rigtig godt.

Tusind tak for indsatsen til alle sælgerne – ikke mindst til de forældre og spejdere som også deltog.

IMG_6766[1]

Mød os til Skt. Hans ved Bagsværd Kirke

Skt. Hansaften kan du møde Bagsværdspejderne ved Bagsværd Kirke, hvor der vil være aktiviteter for de mindste.

Der er dømt midsommerhygge, når Bagsværd Kirker byder til Skt. Hans i samarbejde med FDF og Bagsværdspejderne. Aftenens program byder blandt andet på fællessang og aktiviteter for børnene.

I kan medbringe en madkurv og der vil også være mulighed for at få en pølse og et snobrød.

Arrangementet foregår ved Bagsværd Kirke fra klokken 17.00 til klokken 19.00

.Sankt Hans aften Bagsværd kirker

Sommerafslutning

Kære spejdere og forældre,

Så nærmer vi os sommerferien, og derfor holder vi sommerafslutning på torsdag den 16. juni.

Mødet starter for børnene kl. 18.00, og slutter med lidt bål og hygge kl. 19.15. Til denne tid håber vi, at forældrene har lyst til komme ned og hygge sammen med os. Der vil være lidt kaffe og kage.

Vi håber, at se jer til en hyggelig aften.

IMG_6231[1]

Køkkenhaven står flot

Køkkenhaven som spejderne byggede og plantede i foråret er vokset og står rigtig flot. Vi glæder os til høstsæsonen på den anden side af sommerferien.

IMG_6463[1]

 

Bagsværdspejderne på kanotur

Grundlovsdag var 40 glade spejdere, forældre og ledere på kanotur i et fantastisk vejr. Turen gik fra Nybro ad Mølleåen til Furesø og Frederiksdal Fribad. Her blev der spist frokost, og det blev da også til en dukkert eller to i det dejlige badevand. Tusind tak til Familiespejderstaben for det gode initiativ, samt til alle som deltog og hjalp med at gøre dagen rigtig god.

Ledere på kanokursus

Under en skyfri himmel deltog to ledere fra Bagsværdspejderne i dag i Gladsaxe Kommunes kursus “Redning og førstehjælp til søs”. 

Kurset blev indført efter ulykken i Præstø, og skal sikre, at tilsvarende ulykker ikke sker igen.

Kurset certificerer lederne til at sejle med børn og unge i kano, og vi kan derfor igen tage vores spejdere med på kanoture med endnu bedre sikkerhedsforanstaltninger end før.

Vi glæder os allerede til vores kanotur på søndag den 5. juni. Har du ikke tilmeldt dig endnu? Så skriv til sascha.ravn@gmail.com.

Nye redningsveste til Bagsværdspejderne

Takket være et generøst tilskud fra TrygFonden har vi fået 14 nye redningsveste. Redningsvestene er et supplement til dem vi allerede har, så vi kan have endnu flere spejdere med ud i kano. Vi glæder os til at komme ud at sejle med dem.

TF_Donationslogo_pos_rgb_sort-roed

Loppesalg den 18 Juni

Så er det snart tid, til vi igen skal holde loppemarked.

Vi tager lige et loppesalg mere inden sommerferien.

Så sæt allerede nu, kryds i kalenderen.
Vi skal sælger d. 18 Juni fra 9:00 – 13:00

Du kan læs mere nedenfor.

loppeseddel juni 2016

Pinsegudstjeneste i Aldershvile Slotspark

2. pinsedag var der udendørsgudstjeneste i Aldershvile Slotspark. Pinsegudstjenesten var lavet i samarbejde med kirkerne i Gladsaxe og Herlev. Bagsværdspejderne havde pioneret kors, alter og døbefond til stor glæde for de mange præster og kirkegængere. Under gudstjenesten blev to børn også døbt. Det var alt i alt en rigtig dejlig dag.

Rigtig god pinse til alle.

img_6157.jpg

Ekstra møde på mandag

På mandag d. 18 april, er der et ekstra møde for bæverne og ulvene i samarbejde med Buddinge gruppes spejdere. Vi mødes bag Buddinge kirke kl. 18 og mødet slutter samme sted kl. 19.30.

Vi håber at se rigtig mange af jer 🙂