Juniorerne pionerer

For en for fem uger siden startede  JuniorTroppen på et pionering projekt. Tre uger senere havde de bygget en bro der spænder  næsten 10 meter.

Ulvene til fuldmånemøde

Torsdag aften var ulveflokken i Alderhvile Slotspark for at holde fuldmånemøde i ulvegrotten.

Her blev de nye ulve optaget med optagelsesritual og ulveløftet.

Og så fik alle ulvene selvfølgelig også de mærker, som vi har taget i efteråret.

Ulvene laver mad over bål

Ulvene har de sidste fire møder lavet mad på forskellige måder og lært om ingredienser og hygiejne.

Torsdag havde ulvene sidste møde om mad, og var først i Netto og handle, og derefter oppe ved bålpladsen og lave lækre grillspyd og varmede bananer med chokolade. Uhmmm lækkert!

Junior Troppen bygger i højden

Junior Troppen begyndte at lære om stor og konstruktion pionering

Fælles opstart

Lørdag havde BagsværdSpejderne fælles opstart i Ørnereden.

Det var en rigtig hyggelig dag hvor over 50 børn og voksne deltog og startede spejderåret op.

Dagen begyndte med et sjovt eventyrløb hvorefter der var oprykning for de spejdere som skulle op i en ny enhed.
Dagen sluttede med grill og hygge omkring bordene.

Vi glæder os til at byde nye som gamle spejdere velkommen til første møde på torsdag den 24. august kl. 18.00 til 19.30.

Sankt Hans

Igen i år fejrer BagsværdSpejderne Sankt Hans sammen med Bagsværd Kirke. Vi tænder bålet tidligt, så selv de yngste kan være med. Fredag 23. juni kl. 17-19 ved kirkens bålsted.

Pinsegudstjeneste i Høje Gladsaxe

Bagsværdspejderne deltog 2. pinsedag i den årlige pinsegudstjeneste for kirkerne i Gladsaxe. I år blev gudstjenesten afholdt i Høje Gladsaxe Parken i det flotteste solskinsvejr.

Vi havde pioneret et flot kors, og efter gudstjenesten havde vi gjort en stor grill klar, så der var pølser og brød til alle som havde appetit.

Det var en rigtig dejlig dag med fantastisk vejr og glade mennesker.

Kanotur for hele familien – lørdag den 17. juni

  1. Kære alle

Sommeren er snart over os, og det er igen tid til den årlige kanotur for hele 2. Bagsværd.

Derfor inviterer vi alle spejdere, forældre, søskende og andre til en hyggelig kanotur fra Mølleåen til Frederiksdalbadet, hvor vi spiser picnic sammen, og leger og bader.

Vi mødes lørdag den 17. juni 2017 kl. 10, ved Tyrolerhuset, Nybrovej 315, 2800 Kongens Lyngby.

Vi håber på lækkert badevejr, så husk badetøj og håndklæde. I skal også have frokost og drikkevarer med på turen.

Spejdergruppen sørger selvfølgelig for kanoer og redningsveste, og har ledere med som er uddannet i kano- og sejladssikkerhed. Spejdergruppen søger også for kaffe, te og lidt kage.

Vi sætter ikke noget slut-tidspunkt, men vi regner med at sejle hjem omkring 15-tiden.

Tilmelding sker til Sascha Ravn på 21 69 60 92 eller sascha.ravn@gmail.com.

Husk at skrive hvor mange børn og voksne der deltager.

Vi glæder os til at se jer til en rigtig hyggelig dag!

Du kan downloade invitationen her

Bæverne planter nye frø i deres bede

På grund af den sene nattefrost i år, var nogle af vores planter gået under for kulden sidst i april. Derfor plantede bæverne i torsdags nye spændende sorter blandt de tilbageværende planter i deres fine bede.

Vi håber på, at temperaturen holder sig over frysepunktet fra nu af, og vi glæder os til at se de mange spændende planter vokse op.

Vi håber på at få:

Ærter, radisser, spinat, tomat, rødbeder, peberfrugt, chili og bønner.

Ulvene lærer om ild og brandsikkerhed

Torsdag aften stod i flammernes tegn, da ulvene havde ild-møde. De lærte om brandsikkerhed og om hvordan man bruger bål og ild som et effektivt værktøj, som man stadig skal have respekt for.

Børnene fik vist hvordan man slukker en oliebrand med et brandtæppe, og der blev også lige tid til en konkurrence om hvem der først kunne lave et bål, som kunne brænde en snor over.