Oplev naturen i børnehøjde

Børnefamilier kan opleve naturen i deres eget lokalområde og komme helt tæt på både dyr og insekter i naturen, når Bagsværdspejderne inviterer til Naturens dag.

Naturens Dag BagsværdBørn kan tage mor og far i hånden og deltage i Naturens Dag til en aktiv dag i det fri, hvor de kan komme helt tæt på dyrelivet i nærområdet og prøve at smage mad, der er tilberedt over bål.

Hvem finder mon den længste regnorm? Og hvor mange insekter kender du til? Til Naturens dag kan børn udforske og fordybe sig i den lokale natur.

Arrangementet er henvendt børnefamilier og foregår søndag den 13 september klokken 10.00 til klokken 13.00 hos Bagsværdspejderne, Poppelkrogen 41, 2880 Bagsværd.

Naturen hvor du bor
Arrangementet er en del af ”Naturens Dag”, hvor Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening og en lang række lokalforeninger, kommuner, naturvejledere, kulturelle institutioner åbner naturen i hele landet for besøgende.

Temaet for Naturens Dag er i år ”Naturen hvor du bor”. Vi vil gerne være med til at sætte fokus på mulighederne i den nære natur omkring os og dele vores friluftsinteresse med andre.

Der er vildt mange muligheder i naturen, hvad enten det er i skoven, ved havet eller i baghaven, og arrangørerne håber, at flere danskere får øjnene op for det på Naturens Dag søndag den 13. september 2015.

Naturen i Børnehøjde 2015