Projekt urtehave skudt igang

Bæverne, ulvene og juniorene arbejder her i foråret på at etablere en urtehave og en pilehytte ved vores spejderhytte, Ørnereden. Arbejdet er allerede godt i gang, og vi glæder os til at arbejde videre på projektet.

Hygge med påskeæg og karse

Sidst familiespejderne var samlet, hvad vi påsketema. Vi fremstillede påskeæg af birkestammer og såede karse. Og selvfølgelig var vi på påskeægge-jagt.

 

Vi ses næste gang til familiespejder søndag den 3. april, hvor vi har aktiviteter med uld.

 

Spejderne havde endnu en sience-aften

Igen stod der forsøg på programmet for bæverne og ulvene. De prøvede blandt andet forsøg med vand, lys, ild og rødbedesaft. Men der var også plads til leg.

Familiespejderenheden er permanent oprettet

Efter en længere forsøgsperiode har Bagsværdspejderne besluttet, at familiespejderne frem over vil være en fast del af gruppen. Læs mere i nedenstående link, hvor der også er program for familiespejderne i år 2016.

Kære familiespejdere Kære familiespejdere-page-001

 

 

 

 

 

 

 

Link til indmeldelsesblanket

Bæverne og ulvene havde proffesoraften

Bæverne og ulvene udførte små fysik-forsøg til torsdagens spejdermøde.

De fik blandt andet en blanding af salt, sand og metalspåner, som de skulle regne ud, hvordan de kunne skille fra hinanden. De fremstillede deres egne kompas med en nål en magnet og lidt flamingo. Så prøvede de også at hælde vand i et glas, ind til det fik overfladespænding. Sidst med ike mindst så de en imploderende dåse.

Familiespejderne trodsede kulden

Familiespejderne mødtes en frostklar formiddag i januar. Her hyggede de sig ude i sneen ved bålet. De lavede lygter ud af dåser, ved at slå hul i dåserne med et søm. På bålet bliv der smeltet stearin til stearinlys og bagefter afsuttede de med varme pandekager.

Godt nytår!

Bagsværdspejderne ønsker alle spejdere og deres familie et godt nytår.

Vi glæder os til at se bæverne, ulvene og juniorne den 7. januar, hvor vi starter op efter juleferie.

Familiespejderne mødes igen den 17. januar.

Familiespejderne fik græskarsuppe og skar græskalygter

I søndags var familiespejderne samlet til halloween-søndag.

Mange familier var mødt op til en hyggelig dag i uhyggens tegn. Både børn og voksne var med til at fremstille halloween-lygter, der kan sprede (u)hygge derhjemme.

Det blev både til fine mumie-lygter og de traditionelle græskarlygter.

Ud over at skære græskarlygter, blev græskarkødet anvendt til at tilberede en lækker græskarsuppe.

Se billeder fra dagen:

Opskrift på græskarsuppe til tre personer:

Det skal du bruge:

1 hokaido-græskar + evt. det du har udhulet fra et almindeligt græskar, når du har lavet en lygte
1 løg
evt. 2 fed hvidløg
1-2 boullionterninger
1 pakke philadelphia flødeost
salt
cauennepeber
200-300 gram bacon i tern
Creme freiche til at komme på toppen

Fremgangsmåde:

Rist bacon og gem det til senere.

I baconfedtet rister du det hakkede løg.

Bagefter skal græskarkødet i en gryde sammen med vand, så det dækker græskarkødet. Tilsæt boullion, cayennepeber og evt. hvidløg.

Kog det hele til kødet er mørt.

Blend det hele til en ens masse og tilsæt osten.

Smag til med salt og cayennepeber.

Suppen er klar til servering med Bacon og creme fraiche.

 

VELBEKOMME!

901 kroner indsamlet til spejderhjælpen

Bæverne og ulvene deltager i spejderhjælpsugen, der går ud på at samle penge ind til at hjælpe familier i Malawi.

Hvert år afholdes spejderhjælpsugen. Hvor spejdere fra alle spejderkorps samler penge ind til at hjælpe andre mennesker. I år går hjælpen til Malawi.

De penge, som spejderne samler ind, går til at købe materialer til køkkenhaver, så familier i Malawi kan blive mere selvforsynende, og derved har lettere adgang til mad.

Bæverne og ulvene har samlet penge ind ved at sælge kage, som forældrene har bagt, oppe i Bagsværd by. De har også samlet penge ind, ved at hjælpe andre. De har for eksempel hjulpet med at samle æbler op, eller vaske op og tjent lidt penge på det. Disse penge går ubeskåret til Spejderhjælpen.

Indtil videre har Bagsværdspejderne samlet 901 kroner ind. Det svarer til mere end 3,5 køkkenhaver til familierne i Malawi.

Oplev naturen i børnehøjde

Børnefamilier kan opleve naturen i deres eget lokalområde og komme helt tæt på både dyr og insekter i naturen, når Bagsværdspejderne inviterer til Naturens dag.

Naturens Dag BagsværdBørn kan tage mor og far i hånden og deltage i Naturens Dag til en aktiv dag i det fri, hvor de kan komme helt tæt på dyrelivet i nærområdet og prøve at smage mad, der er tilberedt over bål.

Hvem finder mon den længste regnorm? Og hvor mange insekter kender du til? Til Naturens dag kan børn udforske og fordybe sig i den lokale natur.

Arrangementet er henvendt børnefamilier og foregår søndag den 13 september klokken 10.00 til klokken 13.00 hos Bagsværdspejderne, Poppelkrogen 41, 2880 Bagsværd.

Naturen hvor du bor
Arrangementet er en del af ”Naturens Dag”, hvor Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening og en lang række lokalforeninger, kommuner, naturvejledere, kulturelle institutioner åbner naturen i hele landet for besøgende.

Temaet for Naturens Dag er i år ”Naturen hvor du bor”. Vi vil gerne være med til at sætte fokus på mulighederne i den nære natur omkring os og dele vores friluftsinteresse med andre.

Der er vildt mange muligheder i naturen, hvad enten det er i skoven, ved havet eller i baghaven, og arrangørerne håber, at flere danskere får øjnene op for det på Naturens Dag søndag den 13. september 2015.

Naturen i Børnehøjde 2015